Der findes ikke to arbejdspladser, der er ens – det smitter også af på vores arbejde. Ikke to forløb indeholder det samme, og vi hjælper dig med at tilrettelægge en aktivitetsplan, der passer perfekt til dig og dine kollegaer.
Opstartspakke – kom godt i gang med kollegamotion
Kunne du godt tænke dig at få indført kollegamotion og mere sundhed på din arbejdsplads? Men er du i tvivl om, hvor du skal starte, og hvad der kan glæde netop din arbejdsplads? Så kan Skanderborg Firmaidræts opstartspakke hjælpe dig godt i gang.
Vi tror nemlig på, at samvær over nye motionsoplevelser og sundhed er med til at øge glæden hos dig og dine kollegaer. Ved at kaste jer ud i nye og spændende aktiviteter, udfordre chefen eller den anden afdeling til en hæsblæsende fodboldkamp eller ved at skulle samarbejde om at komme i mål med en opgave får du og dine kollager ikke kun et sjovt afbræk fra hverdagen – I får også en på opleveren, som både er med til at styrke jeres sammenhold og jeres evne til at arbejde sammen.
Derfor har vi lavet denne startpakke, der indeholder alt det, du og din arbejdsplads skal bruge for at komme godt i gang med at gøre sjove aktiviteter, sundhed og fælles oplevelser til en del af jeres arbejdsdag. Den indbyder ikke kun til en enkelt dags aktiviteter, men giver inspiration til en hverdag fyldt med mere bevægelse og sundhed – både til glæde og gavn for den enkelte medarbejder såvel som hele
Professionel instruktør
En af vores dygtige instruktører lægger vejen forbi din arbejdsplads. Med sig har instruktøren en sportstaske fuld af gode ideer, inspiration samt viden, og så har han en masse gode værktøjer til, hvordan sundhed og motion kan blive en del af din arbejdsplads. I løbet af fire timer vil instruktøren i samarbejde med dig og dine kollegaer finde ud af, hvilke aktiviteter og øvelser, der matcher jeres hverdag.
Din arbejdsplads’ helt egne sundhedsambassadører
For at holde fast i de nye sunde vaner og de fælles oplevelser uddanner vi en eller to sundhedsambassadører på din arbejdsplads. De vil få konkret viden og en værktøjskasse fuld af redskaber til at arbejde videre med sundhed, kollegamotion og sjove aktiviteter. Denne uddannelse er i to moduler, og de bliver afviklet på følgende datoer:
- august 2020 fra kl. 9 til 15.30.
- oktober 2020 fra kl. 9 til 15.30.
Uddannelsen finder sted hos Skanderborg Firmaidræt, og vi tør godt love, at din arbejdsplads’ nye sundhedsambassadører får et par gode dage med masser af ny viden, de kan tage med sig videre.
Din arbejdsplads bliver en del af firmaidrætsnetværket
Din arbejdsplads bliver en del af et aktivt firmaidrætsnetværk. Her får du og dine kollegaer mulighed for at deltage i en masse forskellige aktiviteter sammen med andre virksomheder, og der er rig mulighed for at hente masser af sparring, ideer og inspiration til nye muligheder hos både Skanderborg Firmaidræt såvel som hos de mange andre medlemmer.
Inspirationsturen d. 22. oktober kl. 9-16 - en rullende konference
Torsdag d. 22. oktober 2020 pakker vi vores tasker og tager ud på en rullende konference mellem klokken 9 og klokken 16. Turen vil bringe os rundt i region Midtjylland til en række virksomheder, der arbejder med sundhed, arbejdsmiljø og trivsel. Her vil vi komme med en masse inspiration og gode ideer, og du vil gå hjem med en række konkrete eksempler på, hvordan du kan arbejde med blandt andet mental sundhed og kollegamotion i arbejdstiden.
Kontaktperson

Formand
Tlf.: 22 29 55 92
E-mail: ulla@skanderborgfirmaidraet.dk