Idræt og motion

Motion på arbejdspladsen eller med familien

Er du klar til at træne både kroppen og lattermusklerne? Og har du lyst til at udfordre dig selv, dine kollegaer eller dine venner og familie? Så er du havnet det helt rigtige sted. Hos Skanderborg Firmaidræt har vi altid et væld af sjove, spændende og hæsblæsende aktiviteter i kalenderen, og du er inviteret!

Lige her på denne side kan du se alle vores kommende aktiviteter inden for motion. Vi sørger altid for, at der er noget for enhver, hvad end du vil have en dag i fællesskabets og motionens ånd eller inspiration til at få mere bevægelse ind i hverdagen. Så meld dig til, og se frem til en fantastisk begivenhed, du sjældent vil glemme.

Sjove aktiviteter, der giver motion og velvære og smil på læberne

Kunne du tænke dig at udfordre din chef i en spændende kamp? Skal dit team have revanche mod virksomhedens anden afdeling? Eller trænger hele familien til en fantastisk dag, hvor der er fokus på sammenhold, fællesskab og masser af grin? Alle kan tilmelde sig vores aktiviteter, og uanset om du kommer med dine kollegaer, dine venner eller naboer, så er du altid garanteret en masse sjov og spas og selvfølgelig også bevægelse, når du tilmelder dig vores idræt og motion. 

Hos Skanderborg Firmaidræt bestræber vi os altid på at kunne tilbyde en lang række af forskellige sportsgrene og aktiviteter inden for idræt og motion. Her kan du få sved på panden, jord under neglene, luftet cyklen eller kridtet løbeskoene, og vigtigst af alt så får du et smil på læben – det er stensikkert!

Motion i Skanderborg - Styrk sammenholdet og få en fed dag i bevægelsens tegn

Hvad end du drømmer om en lidt mere utraditionel familiedag, en anderledes nabofest eller anledning til at få nye fælles oplevelser på kontoret, så kan en af Skanderborg Firmaidræts aktiviteter være det helt rigtige valg, når du ønsker idræt i dagtimerne. 

Her får du ikke kun humørpoint på kontoen, men motion og sport er også med til at styrke sammenholdet, det kan forbedre evnen til at kommunikere og vigtigst af alt – så er herlige fællesaktiviteter altid en fest uden lige.