Styrk fællesskabet med motion i arbejdstiden
Arbejdspladsernes Motionsuge er en landsdækkende kampagne, der afvikles i uge 41, og som har til formål at sætte fokus på bevægelse og trivsel på arbejdspladsen. I Skanderborg Firmaidræt vil vi gerne invitere alle lokale arbejdspladser til at deltage – uanset størrelse, branche eller niveau.
Vi hjælper jer godt i gang!
Skanderborg Firmaidræt tilbyder at hjælpe jer med planlægning og gennemførelse af aktiviteter – helt gratis. Vi kan sende en instruktør ud til jeres arbejdsplads, som guider jer igennem en aktiv pause, en sjov time med kollegaerne eller korte bevægelsesøvelser, der nemt kan implementeres i hverdagen.
Det kan fx være:
En omgang floorball i kantinen
Små effektive stræk og øvelser ved skrivebordet
Tværidræt med høj puls og godt humør
15 minutter eller op til en times aktivitet – I bestemmer
Det handler ikke om at være elite, men om at deltage og dyrke fællesskabet. Vi planlægger motionen ud fra jeres ønsker og arbejdspladsens rammer.
Tilmeld jeres arbejdsplads til en uge fyldt med fællesskab og bevægelse – og lad os sammen gøre uge 41 til årets mest aktive arbejdsuge i Skanderborg Kommune!