Skanderborg Firmaidræt har startet et nyt tiltag op - Social Run.
Vi har nu afviklet det første Social Run ved Hotel Skanderborghus og nu er vi klar til det næste, som bliver fra renosyd, Norgesvej 13, 8660 Skanderborg. Det bliver fredag den 27. februar 2026 klokken 15:00 - 16:00.
Så kom og vær med. Det bliver hyggeligt og med masser af frisk luft. Mød kollegaer fra andre virksomheder og lær dem bedre at kende.
Hvad er Social Run?
Det er et løb på 5 kilometer, hvor vi vil have en løber med, som holder en pace 6.00 - 7.00 - altså løber 1 kilometer på 6 - 7 minutter. Det betyder, at du har mulighed for at løbe i et tempo, der svarer til mellem 6 og 7 minutter per kilometer.
Fordi det er et Social Run og vi har en løber med, vil der heller ikke være nogen afmærkning af ruten. Tanken er, at vi løber mere eller mindre i samlet flok, så vi får mulighed for at snakke med hinanden.
Der vil også være mulighed for at gå en tur på cirka 3 kilometer. Her vil der ligeledes være en person med, som kender ruten.
Hvor afholdes løbene?
Skanderborg Firmaidræt arrangerer løbene i samarbejde med forskellige virksomheder i Skanderborg Kommune, så løbene bliver afviklet forskellige steder fra gang til gang. På den måde bliver det en ny oplevelse både, hvad angår ruterne og virksomhederne.
Det er tænkt som et arrangement, hvor der bliver mulighed for at løbe eller gå en tur med deltagere fra andre virksomheder. Altså en form for uofficielt netværk med indlagt motion.
Pris og tilmelding.
Det er ganske gratis at deltage i Social Run. Dog vil vi gerne have en tilmelding af, om du regner med at deltage, da de respektive virksomheder byder på en forfriskning efterfølgende. Så af respekt for at de har mulighed for at have noget klar til os.
Tilmeldingen kan foretages på vores Facebook side under begivenheder. Du kan også sende en mail til Philip på: philip@skanderborgfirmaidraet.dk.
Hvem kan deltage?
Alle der har en tilknytning til en virksomhed i Skanderborg Kommune kan deltage. Det er ikke noget krav, om I er er medlem af Skanderborg Firmaidræt eller ej. Kom bare og deltag - jo flere vi er, jo mere hyggeligt bliver det.
Vi håber, at I vil støtte op om dette nye tiltag og glæder os til at se jer!