Kom og deltag i Mud Race Dark Edition Skanderborg onsdag den 05. marts 2025. Løbet er på 5 kilometer, og forgår i et varieret terræn med en afmærkede rute i skoven, på både smalle og brede stier og med et variabelt underlag, hvor der både er naturlige og byggede forhindringer. Der vil være en smule vand, forhåbentligt meget mudder og overkommelige forhindringer, hvor I naturligvis gerne må hjælpe hinanden.
Onsdag den 05. marts kl. 18:30 er Skanderborg Firmaidræt for sjette gang klar med Mud Race Dark Edition, som er et aften / mørke løb i Skvæt Mølle skoven, hvor vi i år som en nyhed har Mix Mud Race og Mens Mud Race med.
Mens Mud Race Dark Edition – Nyhed
Et løb kun for mænd.
Ladies Mud Race Dark Edition
Et løb kun for kvinder.
Mix Mud Race Dark Edition – Nyhed
Er for hold med både Kvinder og Mænd.
Ruten og forhindringerne, er de samme for alle distance. Kom og deltag i et fantastisk oplevelsesløb i bælgmørke.
Vi tilbyder løb i skoven på stier og off track i buldrende mørke, nogen steder vil fakler, blafrende vise vej for de små lyskegler (deltagere med pandelamper). Lyskeglerne stopper op, der er noget som forhindrer dem I at komme videre. Lyskeglerne søger at komme forbi, og det lykkedes ved fælles hjælp. Med pandelamper og knæklys skal der tilbagelægge ca. 5 km i bælgmørke, når du deltager på mud race dark edition.
Den smalle rute i skoven bliver synlig når forskelligt lys viser vejen. Midt i skoven møder lyskeglerne en forhindring som skal forceres. Lys, ild og farver vil fylde skoven, blandet med småhvin og gisp.
Der vil være naturlige og bygget forhindringer der skal forceres på ruten, der for det meste er som et single track. Der vil være oplevelser med LYS, ILD og FARVER
Tilmeldingen åbner ca. 1. november